Michelle,
ASF, Angst, selvskade:

"Jeg fik ikke ryddet op, mit hjem lignede lort og jeg havde jeg det sådan at liv var så dødt. Jeg kom ingen vegne. Jeg mødtes ikke med nogen. Følte mig mega ensom. Jeg synes det var pinligt!... og jeg spurgte mig selv: Hvorfor kan andre bare gøre det? Hvorfor skal det være så svært for mig? Er jeg dum eller hvad?

Jeg modtog sansetræning i en periode og ret hurtig mærkede jeg en forskel. Jeg havde mere ro i min hjerne og jeg blev lidt ligeglad med ting som jeg før lod mig påvirke rigtig meget af - lyde og indtryk og sådan... Så var jeg ikke så fyldt op og jeg har ikke længere et behov for at selvskade når jeg hr været til sansetræning. Jeg kan mærke det rigtig meget i forhold til det sociale. Jeg kan være i det og føler mig ikke drænet af det, så nu er jeg startet på en uddannelse og kan rent faktisk komme frem og være der"

Jonas
ASF, ADD, social angst:

"Jeg slukker når noget ændres.  Jeg bliver ude af mig selv og kan slet ikke finde ud af noget.

Jeg  kan mærke andres tilstedeværelse så intenst, at jeg får det fysisk dårligt. Men jeg føler mig trist og ensom... altså jeg vil gerne andre, men jeg kan ikke...

Tit når jeg skal hente mad og der så er kø så vender jeg om. Jeg kan mærke deres ånde og høre deres vejrtrækning og lyde og.... altså jeg føler jeg sprænger i luften - går i panik. UD! og så får jeg ikke købt ind. Min mor siger "ej, de står da ikke tæt på dig" eller "tænk på noget andet så - du skal jo have mad”. og jeg bli'r så træt.... 

Når jeg har modtaget sansetræning er følelsen af menneskerne er ikke så intens og jeg kan bedre holde dem ud". 

Katja
ASF, Angst, depression, spiseforstyrrelse:

"Jeg bruger virkelig meget tid på at forestille mig, hvad andre forventer og hvordan jeg kan planlægge den  gode stemning på forhånd.

Efter sansetræning har jeg fået en ny opmærksomhed på min krop og har fokus på de gode vaner. jeg er blevet gode venner med min krop og vil faktisk gerne passe på den i stedet for at straffe den ved ikke at være i den. På den måde påvirker det min spiseforstyrrelse på en god måde.

Før kunne jeg heller ikke gå i vaskekælderen, så jeg fik ikke vasket mit tøj. Enten gjorde min mor eller også skulle min bostøtte gå med. Men nu kan jeg uden min bostøtte. Det er som om jeg ikke tænker så meget eller bruger så meget tid på at planlægge og forstille mig. Det gi'r mig faktisk lidt selvtillid og mod på ting og nu kan jeg faktisk godt være i det sociale.... bedre ihvertfald. Jeg er begyndt at tænke, at jeg måske godt kan have et job".

Kristian
Pædagog, bosted:

"Vi havde ret mange underretninger på denne borger som var udadreagerende så vi blev nød til at være 2 personaler på ham.

Allerede fra første dag hvor han modtog sansetræning en gang om ugen, så havde vi ikke flere underretninger og han gik fra at være en af vores tungeste borgere til at være den borgere som var lettest, hvis man må sige sådan. Det var ret effektivt og så lærte vi efterhånden selv at lave sansetræningen og til sidst begyndte han selv at bede om det når han følte sig presset. Han regulerede det ligesom selv frem for at være udadreagerende"

-