Der er flere forskellige måder at sansetræne på.
Center for sansetræning anvender massage som metode til at opnå sansetræning. Målet er at støtte dit nervesystem i sansebearbejdning og følelsesregulering.
Massagen er ikke fysiurgisk, men består derimod af følgende:
Når du booker tid, vil du modtage opstartsinfo med yderligere detaljer. Du er også velkommen til at spørge efter flere detaljer inden du booker, hvis du har brug for det.
Med sansetræning arbejdes der altid ud fra en individuel tilpasning. Dvs. at træningen tilpasses dine sensoriske behov, hvor målet er at opnå balance i sanseoplevelser og støtte til følelsesregulering.
Ved at modtage sansetræning som forløb, sigtes der mod at styrke dit nervesystems evne til selvregulering.
Det betyder, at du med tiden vil have mindre behov for sansetræning og i stedet blive bedre til selv at regulere automatisk.
Det er sjældent, at en træningsform kan opnås efter kun fire sessioner, men man vil som regel have en fornemmelse af, om det har effekt efter de første fire gange. Derefter kan man fortsætte, indtil træningsformen opnås.
Det kan tage op til 12 gange at opnå en egentlig sansetræningsform. Nogle kan have behov for færre eller flere sessioner.
De fleste opnår en træningsform og hvorefter de så enten selv vedligeholder træningen eller hvor de på tidspunkter i livet vender tilbage for at modtage sansetræning.
En forbedring af sin evne til at bearbejde sanseindtryk.
Man kan øge sin mentale trivsel, reducere stress, forbedre koncentration.
Man kan styrke sin kropsbevidsthed og skabe større mental ro og sammenhæng i hverdagen.
Fordi det hjælper med at styrke hjernens evne til at bearbejde og reagere på sanseindtryk.
For personer med sensoriske udfordringer, kan sansetræning forbedre deres evne til at regulere sanseindtryk, reducere overstimulering eller understimulering, og øge trivsel og daglig funktion.
Med inspiration fra "de 10 h'er", besvares her et udvalg af h'er.
De 10 h'er en pædagogisk model som kan bruges til at skabe struktur og forståelse særligt for mennesker med autisme, men den kan også være gavnlig for mennesker uden autisme (vær opmærksom på at siden er under opdybning så der kan være mangler på links-boksene).
I forbindelse med sansetræning, kan hormonbalancen i kroppen spille en væsentlig rolle i reguleringen af sensorisk overbelastning. Massage og berøring kan hjælpe med at udløse frigivelsen af oxytocin og endorfiner, hvilket kan reducere stress og angst. Samtidig kan sansetræning hjælpe med at regulere kortisolniveauerne og reducere overstimulering af sanserne. Læs mere her hvordan hormoner optræder og påvirker sansesystemet.
Kortisol er et af de vigtigste stresshormoner og frigives fra binyrerne under stressede eller angstfyldte situationer. Det aktiveres gennem det såkaldte hypothalamus-hypofyse-binyre-akse (HPA-aksen). Når hjernen opfatter en trussel (fysisk eller psykisk), sender hypothalamus et signal til hypofysen, som derefter stimulerer binyrerne til at frigive kortisol.
Hvordan det påvirker sanserne:
Kortisol gør kroppen klar til kamp-eller-flugt-respons ved at øge blodtrykket, hjerteslag og blodsukkerniveauet. Samtidig skærper det sanserne for at gøre os mere opmærksomme på farer. Men kronisk forhøjet kortisol, som ses ved længerevarende stress eller angst, kan faktisk overbelaste sanserne og medføre overstimulering. Det kan være særligt vanskeligt for personer med ASF, som ofte har udfordringer med sensorisk integration (f.eks. at håndtere flere sanseindtryk på én gang).
Personer med autismespektrumforstyrrelser kan være ekstra følsomme over for ændringer i sanserne, hvilket betyder, at de kan opleve sanseoverbelastning, når de er i stressede situationer. Det kan udløse angst eller overstimulering.
Adrenalin er et andet stresshormon, der hurtigt frigives i akut stressede situationer. Det forbereder kroppen på øjeblikkelig handling ved at øge hjertefrekvensen, sende ekstra blod til musklerne og gøre sanserne skarpere.
Hvordan det påvirker sanserne:
Adrenalin øger opmærksomheden og forbedrer evnen til at reagere hurtigt på sensoriske input (som lyde, synsindtryk eller berøring). Men hos personer med ASF kan øget adrenalin forværre deres sensoriske overfølsomhed, hvilket fører til en følelse af overvældelse og angst, når de bliver udsat for uforudsete eller kraftige sanseindtryk.
Serotonin er en neurotransmitter, der er forbundet med humørregulering, og det påvirker også sensorisk perception og følsomhed over for stimuli.
Hvordan det påvirker sanserne:
Serotonin kan bidrage til at regulere, hvordan vi reagerer på stimuli og hjælper med at dæmpe følelsen af overstimulering. Lavt serotoninniveau er blevet forbundet med angst og depression, og hos personer med ASF kan ubalancer i serotoninniveauet føre til øget følsomhed over for sanseindtryk og en større tendens til stress og angst.
Oxytocin kaldes ofte "kærligheds-" eller "tilknytningshormonet". Det er involveret i sociale interaktioner, empati og følelsen af tryghed og nærvær i sociale situationer.
Hvordan det påvirker sanserne:
Oxytocin spiller en vigtig rolle i reguleringen af følelsesmæssige reaktioner og sensorisk bearbejdning i sociale sammenhænge. Hos personer med ASF er der nogle undersøgelser, der tyder på, at oxytocin kan være med til at reducere social angst og forbedre evnen til at tolke sociale signaler, såsom ansigtsudtryk og stemninger. Der er stadig meget forskning i gang omkring oxytocin og autisme, men nogle studier viser, at oxytocin kan hjælpe med at mindske angst og øge social interaktion i visse tilfælde.
Dopamin er et hormon og en neurotransmitter, der er forbundet med belønning, motivation og glæde. Det spiller også en rolle i reguleringen af sensoriske input og hjælper hjernen med at filtrere unødvendige stimuli fra.
Hvordan det påvirker sanserne:
Dopamin hjælper med at fokusere opmærksomheden på relevante sanseindtryk og filtrerer irrelevante sanseindtryk væk. Hos mennesker med ASF kan dopaminubalancer føre til en mindre effektiv filtrering af sanseinput, hvilket kan gøre det sværere for dem at ignorere irrelevante stimuli og derved forårsage overstimulering og stress.
Endorfiner er kroppens naturlige "smertestillende" og frigives under fysisk aktivitet, latter og andre behagelige oplevelser.
Hvordan det påvirker sanserne:
Endorfiner kan dæmpe smerte og give en følelse af ro og velvære. Hos personer med ASF kan endorfiner være med til at reducere angst og øge tolerancen over for sanseinput, når de oplever beroligende stimuli som f.eks. massage eller anden form for pædagogisk sansetræning.
Hvordan sansetræning kan foregå for dig
Sansetræning vil altid blive tilrettelagt ud fra dine personlige ønsker og behov. Den grundlæggende tilgang er massage, som kan udføres på forskellige måder og steder på kroppen.
Sansetræning kan foregå direkte på huden eller uden på tøjet. Det kan omfatte hænder, arme, ben, fødder, ryg, nakke, skuldre eller hovedbund. Der kan arbejdes med mindre eller større områder af kroppen. Sansetræneren kan bruge sine hænder til at massere med, men der kan også anvendes massagebolde, børster, varmepuder eller andre sanseredskaber.
Sansetræningen fokuserer primært på føle- og berøringssansen, men kan også involvere muskel- og ledsansen, motorik og kropssprog. Den kan desuden omfatte vejledning og introduktion til, hvordan du selvstændigt kan arbejde med sansetræning. Du kan også få indsigt i, hvordan sansestimulerende hjælpemidler som kompressionsveste, kugledyner eller sansebørster kan bruges.
Fleksibilitet i sansetræning
Sansetræning kan foregå som enkeltstående sessioner efter behov eller som et længerevarende forløb.
Hvis du ønsker at forbedre dine sanseforstyrrelser, starter vi med at udfylde en sanseformular sammen. Den kan du se her. Ud fra den identificeres, hvilke forstyrrelser du ønsker at påvirke, hvordan vi kan arbejde med dem, og hvilke konkrete tiltag der skal gøres.
Det anbefales at gennemgå et forløb på minimum fire sessioner, som afholdes forholdsvis tæt på hinanden – gerne én gang om ugen. Dette sikrer en grundlæggende træningseffekt. Nogle opnår først en effekt og at komme i "form" efter 6-12 sessioner.
.jpg?etag=%2213b7cf-671219fe%22&sourceContentType=&ignoreAspectRatio&resize=447%2B298&extract=0%2B0%2B350%2B298)
En gang sansetræning kan være få minutter eller op til 60 minutter. Det afhænger af hvad du har brug for og hvad du vil forsøge opnå med sansetræningen. Se her hvad Centerfor sansetræning tilbyder samt priser.
Sansetræning kan være en enkelt gang eller det kan foregå som forløb hvor der forsøges, at opnå en bestemt tilstand for dit sansesystem. Hvis du f.eks. har haft stress, angst eller depression i en længere periode kan det anbefales med et forløb over 4 eller flere gange. Ligesom hvis du har autisme kan det være en fordel at vedligeholde sansetræningen over længere tid for at opnå en "træningsform".
Efter sansetræningen kan du modtage en vejledning til hvad du kan gøre for at vedligeholde din sansetræning.
Et kendetegn ved autisme kan være en følsomhed over for sanseindtryk. Det betyder, at sanserne ofte er på 'overarbejde', hvilket over tid kan føre til overstimulering.
Konsekvenserne kan være muskelspændinger, søvnproblemer, og en manglende evne til at finde ro og samle energi. I nogle tilfælde kan dette resultere i angst, stress, depression og lignende tilstande, hvilket kan hæmme evnen til at mestre dagligdagens udfordringer.
Gennem sansetræning kan autisme udfordringer blive mere håndterbare og lettere at leve med.
Når man har autisme oplever man ofte overstimulering ved det som mennesker uden autisme ikke gør (neurotypiske mennesker). Der findes forskning, som mener, at det er fordi, at en hjerne med autisme opfatter og bearbejder sanseindtryk anderledes end en hjerne, der ikke har autisme.
Sansetræning kan være en effektiv måde at hjælpe en person med autisme til med at håndtere sin sanseoverfølsomhed og reducere risikoen for overstimulering. Se i øvrigt her resultaterne af en undersøgelse om ovennævnte.
Uanset om man har autisme eller ej, kan man opleve overstimulering, når man har befundet sig i situationer, der har stillet krav, som ligger langt over ens sansekapacitet. Hvor neurotypiske mennesker regulerer mere eller mindre automatisk på en overstimulering, tager mennesker med autisme længere tid om at regulere på overstimuleringen og det sker ikke umiddelbart automatisk. Ofte tager det så lang tid og der bruges så mange kræfter på at regulere overstimuleringen, at omgivelserne og rammerne omkring personen med autismen ikke tillader denne regulering. Og så "overarbejder" personen. Det fører ofte til følelse af ængstelighed, angstanfald, udmattethed, grådlabilitet, vredesudbrud, manglende overblik og fokusering, hvilket kan resultere i kravafvisning, social isolation manglende evne til at udføre almindelige dagligdags opgaver m.m.
Sansetræning kan have en positiv indflydelse på selvskadende adfærd, især i forbindelse med personer, der bruger selvskade som en måde at håndtere stress, følelsesmæssig smerte eller overstimulation på. Her er nogle måder, hvorpå sansetræning kan hjælpe med at reducere selvskadende adfærd.
Den måde sansetræning kan være et effektivt redskab til at reducere selvskade, er fordi det giver en holistisk tilgang til stresshåndtering og følelsesregulering.
Ved at reducere stresshormoner, fremme afslapning og skabe en positiv forbindelse til kroppen, kan sansetræning hjælpe mennesker med at finde sundere måder at håndtere deres følelser og reaktioner på, hvilket mindsker behovet for selvskadende adfærd. Her nedenfor kan du læse om nogle årsager der kan være til at en person udfører selvskade og hvordan sansetræning kan være brugbart.
Beroligelse af det autonome nervesystem
Selvskadende adfærd kan opstå som en reaktion på overbelastning af nervesystemet, hvor personen føler sig følelsesmæssigt overvældet eller i en tilstand af kaos. Sansetræning aktiverer det parasympatiske nervesystem, som fremmer afslapning og hjælper med at reducere de fysiologiske stressresponser (som forhøjet puls, muskelspændinger og forhøjet kortisol). Når kroppen går fra en kamp-eller-flugt-tilstand til en hvile- og restitueringstilstand, kan personen opleve en reduktion i de indre spændinger, der fører til selvskadende adfærd.
Regulering af følelser
Mange mennesker, der selvskader, gør det for at håndtere intense følelser som angst, vrede eller følelsesløshed. Sansetræning kan hjælpe med at regulere følelsesmæssige tilstande ved at øge niveauet af hormoner som serotonin og dopamin, der fremmer en følelse af velvære og stabiliserer humøret. Ved at forbedre den følelsesmæssige balance kan sansetræning reducere behovet for selvskade som en coping-mekanisme.
Øget kropsbevidsthed
Selvskadende adfærd kan være et udtryk for en disconnection mellem sindet og kroppen. Sansetræning kan hjælpe med at genoprette forbindelsen mellem sind og krop gennem en øget kropsbevidsthed. Personen bliver mere opmærksom på deres fysiske fornemmelser og lærer at genkende kropslige tegn på stress eller emotionel overbelastning. Denne kropsbevidsthed kan hjælpe personen med at opfange tidlige signaler om, at de er på vej mod en selvskadende episode, og i stedet bruge mere konstruktive metoder til at regulere deres følelser.
Reduktion af muskelspændinger og fysisk ubehag
Mennesker, der selvskader, kan opleve fysiske spændinger og ubehag, som kan forværre deres psykiske tilstand. Sansetræning lindrer muskelspændinger og reducerer fysisk ubehag, hvilket kan hjælpe med at mindske en potentiel udløser for selvskade. Når kroppen føles mere afslappet og smertefri, kan det være lettere at bryde den cyklus af selvskade, som ofte er en reaktion på både fysisk og følelsesmæssig smerte.
Følelse af kontrol og omsorg
Selvskade kan undertiden være et forsøg på at genvinde en følelse af kontrol, når personen oplever kaotiske følelser. Sansetræning kan tilbyde en tryg og kontrolleret form for stimulation, der føles behagelig og nærende. Dette kan hjælpe personen med at få opfyldt et behov for fysisk komfort og omsorg uden at ty til selvskadende adfærd. Sansetræning kan også hjælpe personen med at lære, at de kan opnå lindring og kontrol over deres krop gennem sunde og positive midler.
Reduktion af angst og overstimulation
For mennesker med sensoriske forstyrrelser kan overstimulation være en trigger for selvskade. Sansetræning kan hjælpe med at berolige sensoriske systemer ved at tilbyde målrettet, beroligende stimulation, der hjælper med at regulere sensorisk input. Ved at reducere angst og sensorisk overstimulation kan sansetræning minimere de stressfaktorer, der kan udløse selvskadende adfærd.
Forbedring af selvværd og kropsopfattelse
Sansetræning kan forbedre en persons opfattelse af deres egen krop ved at fremme positive kropslige oplevelser. Hvis en person har en negativ opfattelse af deres krop, eller hvis selvskade er en måde at "straffe" kroppen på, kan sansetræning være med til at ændre denne dynamik. Ved at opleve kroppen som noget, der kan blive passet på og nydes gennem sansetræning, kan personen gradvist opbygge en sundere kropsforståelse og reducere trangen til at skade sig selv.
Jeg er født i 1977 og blev uddannet pædagog i 2003. Siden da har jeg arbejdet inden for socialpædagogik blandt andet inden for servicelovens §85, §107, §108 og §141 Se her hvilke steder jeg har arbejdet.
I perioden 2017-2020 gennemførte jeg en uddannelse i pædagogisk massage hos CFPM. Denne erfaring har beriget mit arbejde og givet mig værdifuld viden om alternative metoder til støtte for borger med ASF og andre diagnoser. Det betyder ikke, at du behøver at have socialpædagogiske udfordringer for at modtage sansetræning hos mig. Min sansetræning kan gavne alle uanset diagnose eller ej.
Med en holistisk tilgang stræber jeg altid efter at skabe et trygt og udviklende miljø for dem, jeg arbejder med.
Jeg er passioneret omkring at skabe meningsfulde forandringer og støtte enkeltpersoners trivsel og udvikling på bedst mulig vis. Efter jeg har oplevet hvilken effekt sansetræning kan gøre for mennesker, er det nærmest blevet mit "kald".
Sansetræning kan have en positiv effekt på personer med ADHD ved at hjælpe med at regulere deres opmærksomhed, impulskontrol og kropslige uro. Sansetræning kan stimulere og balancere sanseindtryk, hvilket bidrager til bedre fokus og mindre rastløshed. Beroligende sansestimulering, som tryk eller blid berøring, kan aktivere det parasympatiske nervesystem, der fremmer afslapning og reducerer hyperaktivitet. Det kan også hjælpe med at mindske overstimulation og stress, som ofte forværrer ADHD-symptomer, og støtte bedre selvregulering og koncentration
Hvis du ønsker at forbedre dine sanseforstyrrelser starter vi med at udfylde en sanseformular sammen. Dette gør vi ved den første session i sansetræningsforløbet, hvor sansetræneren har formularen klar til dig i en printet udgave.
Du er også velkommen til at printe og udfylde formularen på forhånd. Inden vi begynder forløbet, vil vi gennemgå punkterne i formularen sammen for at sikre en fælles forståelse.
Ud fra formularen identificerer vi, hvilke forstyrrelser du ønsker at påvirke, hvordan vi kan arbejde med dem, og hvilke konkrete tiltag der skal gøres.
Det anbefales at gennemgå et forløb på minimum fire sessioner, som afholdes forholdsvis tæt på hinanden – gerne én gang om ugen. Dette sikrer en grundlæggende træningseffekt. Nogle opnår først en vedvarende effekt efter 6-12 sessioner.
Kontaktoplysninger og åbningstider:
Adresse:
Elkærvej 36, 8230 Åbyhøj
Telefon og mail:
22581769
info@centerforsansetraening.dk
CVR.nr:
45189929
Åbningstider i klinikken, Åbyhøj:
Tirsdage: ......................................... 8-12
Onsdage:......................................... 8-12
Torsdage:.........................................14.30-20
Fredage:........................................... 8-16
Weekender og helligdage:..12-16
(Obs på weekend/helligdage gebyr på 99,-)
Tidspunkter hvor det er mulighed med hjemmebesøg:
Mandage:........................................ 10-14
Tirsdage:.......................................... 13-16
onsdage:.......................................... 13-16
Torsdage:......................................... 10-12
(Obs på helligdage gebyr på 99,- + kørsel pr km og evt. parkeringsudgift)
